Havnens Værksted : Havnen, 8592 Anholt

HVOR STOD VI?

Niels Hvillum og Poul Anker Boisen ejer sammen en bygning på havnen på Anholt. Bygningen er det gamle smedeværksted på Anholt. En del af bygningen er i dag indrettet til butikken ”Anholt Skrædderi og Galleri” og en anden del af bygningen er indrettet til et smede-værksted med flere muligheder.

Kan det gamle smedeværksted få mere liv – og sammen med Anholt Skrædderi og Galleri danne rammen om et kunstnerisk produktions-potentiale på Anholt, der kunne tiltrække arbejdende kunstnere som kunder til øen?

HVAD GJORDE VI?

Der er højt til loftet i Havnens Værksted – både fysisk og mentalt. Meget kan lade sig gøre: Der kan smedes, tømres, males og bygges store skulpturer og males mindre akvarelmalerier.

For i første omgang at opdyrke netværk og undersøge om der er interesse blandt kunstnere i Danmark, ville Niels Hvillum:

  1. Tage kontakt til eget netværk inden for kunstnermiljøer for at lytte efter interesse for at booke værksteds- og atelierplads på Anholt. Hvad er kunstnernes behov?
  2. Lave en test-åbning af værkstedet i sommeren 2016, invitere en kunstner til at lave værksted med åbne døre i værkstedet hele uge 28 og invitere til fernisering og på den måde skabe opmærksomhed om Havnens Værksted.
  3. Lave en facebookside for Havnens Værksted med opdateringer, der gør Havnens Værksteds potentiale synligt og interessant for en bred kunstner-målgruppe.

HVORDAN GIK DET?

Ved at sætte fokus på Havnens Værksted i eget netværk, lykkedes det Niels Hvillum at åbne værkstedet op hen over hele sommeren 2016 (og ikke blot den ene uge som først planlagt).

Tre kunstnere var tilknyttet værkstedet på skift hen over hele sommeren 2016. Der var således skiftende åbne værksteder og udstillinger i hhv. uge 27, 28 og 29/30/31.

Alle tre kunstnere har meldt positivt tilbage og ser værkstedets potentiale som mulighed for mange andre kunstnere for at:

  • Profitere af Anholts særlige lys og stilhed/mulighed for fordybelse
  • Få billig værkstedleje til midlertidige udviklingsprojekter
  • Blive en del af et særligt Anholt kunstner-netværk

Havnens Værksted er endvidere blevet etableret med facebook-side, siden er dog endnu ikke bragt i spil.