Aarhus Kommune og Vanebrudspalæet
starter ambitiøst projekt med klima-vanebrud hos borgerne
Aarhus Kommunes klimafond har udvalgt Vanebrudspalæet til bidrage til Aarhus Kommunes mål om at blive CO2-neutral i 2030. Sammen med Magistraten for Kultur & Borgerservice skal Vanebrudspalæet færdigudvikle og afprøve konceptet ‘Vanebrud for klimaet’ og har til formål at klæde private borgere på til at udtænke og afprøve nye klimavenlige i hverdagen – med markant CO2-reduktion for øje!
Vanebrud for klimaet
Vanebrud gi’r overskud – og snart også mindre CO2 i den aarhusianske atmosfære. Aarhus Kommunes klimafond har udvalgt Vanebrudspalæets forslag til et nyt, grønt og klimaorienteret koncept. Med ‘Vanebrud for klimaet’ skal det gøres enkelt, overskueligt og håndgribeligt for privatpersoner at lave markante, CO2-reducerende vanebrud.
Det skal bl.a. ske ved hjælp af de værktøjer til systematiske adfærdsændringer, som Vanebrudspalæet de sidste mange år har udviklet og anvendt i forbindelse med over 500 erhvervsrettede vanebruds-projekter.


Habitura guider tusindvis af familier
Det helt unikke i projektet består i Vanebrudspalæets nye digitale facilitator, HABITURA – et vanebrudsværktøj, der almindeligvis bruges til at guide toneangivende organisationer og medarbejdere til vedvarende 5-stjerners vaner. I forbindelse med klima-udfordringerne vil HABITURA digitalt guide tusindvis af dedikerede aarhusianske husstande gennem såkaldte ‘Familie-Klima-Topmøder’ derhjemme. I et digitalt udviklingsrum kan de kortlægge deres klimavaner og udfordre de vaner, der udleder mest, med klimavenlige vanebrud. Hvis du ønsker besked når ‘HABITURA for klimaet’ bliver tilgængelig, kan du tilmelde dig vores Venteliste
Dermed hjælpes borgerne ikke alene til at forbedre sine klima-kompetencer, som FN’s verdensmål 12.8 foreskriver, men også til at virkeliggøre 5-stjerners klimavaner.
Fra gode intentioner til handlinger, der batter


I ‘Vanebrud for klimaet’ skaber borgerne selv overblik over hvilke af deres netop vaner, som det batter at bryde med – og udpeger selv, præcis hvilke klimavenlige vanebrud, som vil give mening for dem at igangsætte. I samarbejdet med Aarhus Kommune, er der lagt op til et samarbejde, hvor borgerne møder et helt digitalt panel politikere, klimaeksperter og vanebrydere, som kan motivere og engagere borgerne til at stå sammen om at gøre Aarhus Kommune CO2-neutrale i 2030. Nu skal platformen videreudvikles, testes af i klima-sammenhæng, inden konceptet lanceres i sensommeren 2021. Vil du vide mere om muligheden for at være pionér i projektets testfase i foråret 2021, kan du finde mere indformation om projektet på Århus Omstiller.
Vil du høre om mulighederne for at anvende denne nye ‘Aarhus-klimamodel’ i andre kommuner eller til medarbejderne i din organisation, er du velkommen til at tage kontakt til Thomas ‘VovemoD’ Lütken.